Forestillingsfoto Tjekhov 'I dalen'

Turné fra sæson 2021-2022

Tjekhov 'I dalen' på turné

Forestillingen 'I dalen' havde premiere d.2 december 2020 i Kulturhuset Galaksen i Værløse.

Forestillingen modtog 5 stjerner af Ulla Strømberg i Kulturkupeen.dk bl.a. med ordene:

"At spille Tjekhov nu er rigtigt set. Han er så utrolig moderne og almen menneskelig. Anders Ahnfelt-Rønne har dramatiseret og spiller den eneste rolle meget overbevisende i en på alle måder lavmælt tone og han taler et smukt sprog." 

Forestillingen tager på turné i 2021 og 2022. 

Læs mere om forestillingen og køb af turné her

Forestillingsfoto Noget om at blive grebet

August 2020

Noget om at blive grebet

Der er både glimt i øjet og livsalig musikalitet, når duo'en Anders Ahnfelt-Rønne og Kirstine Elise Pedersen (cellist) bevæger sig sikkert rundt i H.C. Andersen, Evert Taube, Piet Hein, Halfdan Rasmussen - Chopin, Bach, Piazzolla og ikke mindst Saint-Saëns 'berømte' "Svanen"  - kort sagt, en lille forestilling som nok skal gøre dig glad.

5 stjerner:

Den lille forestilling er sammensat af digte og musikalske brudstykker. Anders Ahnfelt-Rønne tager sig selv af teksterne på sin finurlige, underspillede måde, og Kirstine Elise Pedersen stryger celloen, medens han sidder ved flyglet eller haler hamonikaen frem. Det bliver til en litterær-musikalsk mosaik fuld af sødme og indtagende betoninger.         

H.C. Andersen passer fint ind i sammenhængen, og hans eventyr om den giftelystne sommerfugl bliver et komisk højdepunkt i programmet, der også kommer omring Piet Hein og Klaus Rifbjerg, de gode svenskere Nils Ferlin og Evert Taube og dertil Bach, Mozart og Brahms - samt Astor Piazzolla,   *****  Knud Cornelius

 

Forestillingsfoto Mozarts DON JUAN

August 2019

Mozarts: DON JUAN

Don Juan bygger på legenden den skruppelløse kvindeforfører, som begiver sig ud på eventyr med det ene formål at erobre kvinders hjerter. Tilsat Mozarts musik har operaen fået status som et af de største mesterværker i vores kulturarv.

Anders Ahnfelt-Rønne har instrueret forestillingen der er blevet til i et samarbejde mellem Teater Undergrunden og Aarhus Sommeropera. Forestillingen havde premiere på Helsingør Teater i Den Gamle By i Aarhus og spillede herefter i Ollerup på Sydfyn og Undergrunden i Værløse

Foto: Pernille Bering

Iscenesættelse: Anders Ahnfelt-Rønne

Scenografi: Karin Seisbøll

Musikalsk ledelse: David Riddell
 

Anmelderne skrev:

"Der manglede intet i denne forestilling" 

* * * * * * Ascolta

"Enkelthed, nærvær og fantastiske sangere præger denne udgave af Don Juan"

* * * * * Jyllands-Posten

"Jo, publikum hyggede sig - og det tror jeg også, Mozart ville have gjort " 

* * * * Operascenen.dk

"Gennemtænkt og velsunger "Don Juan" hos Undergrunden og Aarhus Sommeropera " 

* * * * Kulturkupeen.dk

 

 

 

Læs mere om forestillingen

Forestillingsfoto Kærligt hilset fra Ingenmandsland

Maj 2019

Kærligt hilset fra Ingenmandsland

Torsdag d.2 maj 2019 medvirkede Anders Ahnfelt-Rønne som fortæller i koncertfortællingen 'Kærligt hilset fra Ingenmandsland'.

Koncertfortællingen er skabt af SVESTAR der består af Anne Roed Refhauge (sang), Marie Sønderby (klaver) Kirstine Sand (violin) & Kirstine Elise Pedersen (Cello) på aftenen fik de opbakning af yderligere ni musikere, herudover understøttes koncerten af et lys- og lydshow.

Svestar har dykket ned i en slægtnings personlige dagbøger og brevvekslinger med familien under 1. Verdenskrig og med nyskabende viser og folkemusik formidles en personlig og kontrastfuld krigserfaring. 

Forestillingen spillede i Undergrunden på Galaksen.

 

Læs mere om forestillingen

Forestillingsfoto Mozart nr.20

December 2018

Anders Ahnfelt-Rønne & The Underground Phil

Nytårsaften 2018 fremførte Anders Ahnfelt-Rønne & The Underground Phil Mozarts klaverkoncert nr.20 d-moll (KV 466). 

Pianist Ulrich Stærk skrev om koncerten:

"...en smuk, ædel og stilren fremførelse med både varme og overskud iklædt en befriende generøs enkelthed,  blottet for krukkeri og narcissisme"

På denne vinterdag hørte vi klaverkoncerten som Mozart skrev i 1784, et stort anlagt værk for klaver og orkester.  - Her kæmper mørkets kræfter med lys og lykke, her slås fortvivlelse og vrede med håb og inderlighed.

Mange siger, at d-mol koncerten er en forløber for Mozarts opera "Don Juan". Det er nok sandt. Ved denne nytårsmatiné fik vi lagt alderens vemod på hylden og lod musikken perle.

Ekstra i Farum Kulturhus 16/3: Mozart-arie fra 'Figaros Bryllup' - gæstesolist Elísabet Einarsdóttir

 

Læs mere om forestillingen

Forestillingsfoto La Bohème

Februar 2019

Puccini: LA BOHÈME

Tag med ind på Café Momus og oplev Puccinis klassiske opera i en ægte og grbiende opsætning, helt tæt på de medvirkende, hvor et ensemble på syv musikere og unge sangere fremtryller pariserstemning. Teater Undergrunden, Den Fynske Opera og Operaen i Midten er gået sammen om at producere Puccinis fantastiske opera i en nærværende opsætning.

Foto: Roberto Fortuna

 

 

 

Iscenesættelse: Anders Ahnfelt-Rønne

Scenografi: Jan de Neergaard

Musikalsk ledelse: Flemming Vistisen
 

Anmelderne skrev:

"Forestillingen overrasker på en begavet og gennemført måde" - "Alt fremstod i en tætspundet, levende og velklingende harmoni, og de unge sangere var fabelagtige både i det dramatiske udtryk, sangkraft og engagement" 

* * * * * * Rachel Einarsson, Jyllands-Posten

"Ro og inderlighed. En renfærdig og intens nyoplevelse. Rørende og bevægende men ikke sentimental"

* * * * * Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis

"Vellykket opsætning af 'La Bohème' på Teater Undergrunden i samarbejde med Den Fynske Opera og de jyske Operaen i Midten " 

* * * * Gregers

 

 

Læs mere om forestillingen

Forestillingsfoto Afsporet

Januar 2019

AFSPORET

To store, kendte musikere, Ib Forsberg og Bo Holmblad har ligget stille i en lidt afsporet periode af deres liv. Men nu sker der noget. De mødes ved et trafikknudepunkt om morgenen og aftaler at øve for første gang i mange år. En musikforening har nemlig bestilt en koncert på Tagensvejens Skole.

Under prøven derhjemme er det ikke nemt at holde koncentrationen. Minderne vælter frem, og anekdoterne står i kø. - ‘Min morbror holdt betydeligt mere af violin end af klaver.’ ‘Spillede han selv?’ - ‘Nej, han var flyttemand’ ... Pludselig tager begivenhederne fart, for publikum har ligget i soveposer helt ud til Glostrup for at købe billetter.

 
Forestillingen indeholder den skønneste musik i alle genrer.
 
Foto: Roberto Fortuna
 
Medvirkende:  Kim Sjøgren og Anders Ahnfelt-Rønne
 
 

Læs mere om forestillingen

Forestillingsfoto Rigoletto

September 2018

Giuseppe Verdi: RIGOLETTO

Med et stjernehold af solister kaster Undergrunden sig denne gang over klassikeren 'Rigoletto' - Verdis mesterværk, som både rummer den bedste historie og den skønneste og mest dramatiske musik. Som altid kan publikum i Anders Ahnfelt-Rønnes iscenesættelse se frem til både en moderne og velspillet bearbejdelse - i en hjerteskærende fortolkning helt tæt på.. 

 

 

 

 

Iscenesættelse: Anders Ahnfelt-Rønne

Scenografi og kostumer: Rikke Juellund

Musikalsk ledelse: Ulrich Stærk
 

Anmelderne skrev:

"Anders Ahnfelt-Rønne har en dyb lidenskab for opera, som han vil bringe helt tæt på - publikum suges in på begivenhederne. Det er stor opera med små midler, gennemført med en dygtig sangerindsats - det hele hænger godt sammen, og publikum får en solid oplevelse " 

Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis

 

 

Læs mere om forestillingen

Forestillingsfoto Bortførelsen

September 2017

W.A. Mozarts BORTFØRELSEN

En lille klynge entusiastiske musikere og sangere ankommer til Sjælsmark og beder lejrchefen om nøglen til lokalet med klaver. På den nedlagte kaserne møder de en spredt gruppe af asylansøgere, både fra Mellemøsten, Ukraine, og sågar en bekvemmelighedsflygtning fra Norge. På mirakuløs vis går det op for dem, at de ikke alene kan synge, men én har sunget Konstanze i Abdallah-operaen uden for Amman, en anden har sunget Pedrillos vise på Oslo-båden, og en tredje - en noget anløben smørtenor fra det østlige Ukraine - kan Belmonte's arier bedre end sit fadervor. De beslutter sig for at opføre Mozarts syngespil BORTFØRELSEN. 

Foto: Roberto Fortuna

 

Iscenesættelse: Anders Ahnfelt-Rønne

Scenografi og kostumer: Rikke Juellund

Musikalsk ledelse: Ulrich Stærk
 

Anmelderne skrev:

"Ahnfelt-Rønne har vendt tingene på hovedet"   -  "Man øjner hans humanistiske vinkel"  -   "Respektfuldt sjov"  -  "Opfindsom scenografi af Rikke Juellund"  -  "Underholdende og elegant"  - "Anbefales varmt" 
 

"Mozart er søgt til Sjælsmark - alt går op i en grinagtig helhed"
* * * * * Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis - 4/9 2017


"Hvis du når at komme ind og se forestillingen, vil du forlade Galaksen med smil på læben"
Poul Einar Hansen, ASCOLTA

 

Læs mere om forestillingen

2016

'Broen over Drina' - af Egnsteatret Undergrunden


Et drama efter Ivo Andric's roman af samme navn (1945) - med Charlotte Hjørringgaard Larsen og Anders Ahnfelt-Rønne.

" Et omstyrtende univers af lykke og død, humor og hævn, skæbne og katastrofer. Balkanmusikken er dragende med harmonikaspil til Charlotte Hjørringgaard Larsens indtagende sang. Anders Ahnfelt-Rønne er som skuespiller forestillingens bærende kraft, fordi han så eminent får dramaet frem i sin genfortælling. Han fortæller ud fra en ægte tradition, så publikum med tilbageholdt åndedræt følger med i, hvad der nu vil ske. "

Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis 8/2 2016  *****

 

Forestillinger efteråret 2017:   26/9 Himmerlands Teater (Hobro), - 28/9  Farum Kulturhus, - 9/10 Ringkøbing, -  23/11 Vejle Musikteater,  -  30/1 + 31/1 2018  Vendsyssel Teater, Hjørring

 

Se den fulde spilleplan

2016

Cailles en sarcofage - fra Babettes gæstebud


Anders Ahnfelt-Rønne spiller stadig sin egen dramatisering og meget roste forestilling Babettes gæstebud efter Karen Blixens roman - forestillingen spiller dels på dansk, dels på svensk eller i udlandet på engelsk.

 

 

Læs anmeldelser

September 2016

Andrea Pellegrini og koret i Mussorgskijs 'Boris Godunov' på Undergrunden


"En forbløffende opførelse. Skabt med de forhåndenværende men gyldne søm, i en fræk men velbegrundet iscenesættelse. Godt skuldret"
Gregers Dirckinck-Holmfeld   ****

"Topdygtigt"
Knud Cornelius   ****

 

Iscenesættelse: Anders Ahnfelt-Rønne

Scenografi og kostumer: Rikke Juellund

Musikalsk ledelse: Ulrich Stærk

 

Læs mere om forestillingen

2014

Anders Ahnfelt-Rønne leder af Egnsteatret Undergrunden fra 2014-2021


'Det har været utroligt positivt at komme godt igang med arbejdet,' siger Anders Ahnfelt-Rønne ' . Med i min bagage har jeg stor erfaring med ledelse og teaterpolitik, og ikke mindst opera og musikdramatiske værker ligger mit hjerte nær. Jeg har haft succes med en række iscenesættelser gennem årene og føler selv at jeg i dette arbejde har en god baggrund, fordi jeg både er en anerkendt skuespiller og klassisk uddannet pianist, og jeg er respekteret i teater- og operamiljøet, også hos et bredt publikum. -  vi lagde ud i 2014 med en  stor og berømmet opsætning af Tosca for Aalborg Operafestival og for Undergrunden - med et stjernehold af sangere bl.a. Isabel Piganiol, Adam Frandsen og Jens Søndergaard. Publikum myldrede ind. Det var en co-produktion mellem Aalborg Operafestival, Teater Nordkraft og 'Undergrunden' . I 2015 satte jeg Ravels L'heure espagnole og Puccinis Gianni Schicchi op / atter med et ungt og virkelig godt cast, bl.a. Tuva Semmingsen, Elsebeth Dreisig, Adam Frandsen, Joachim Knop, Jens Søndergaard, m.fl. -  premieren på Mussorgskij's Boris Godunov i 2016 bleveen stor kunstnerisk fremgang med Per Bach Nissen i titelrollen, og med Andrea Pellegrini, Adam Frandsen, Gert Henning-Jensen og mange flere. Siden er Verdis Rigoletto blevet produceret, og Don Juan og Mozarts Bortførelsen i en sprit-moderne version. Nyt var det gode samarbejde med et kor sammensat af lokale kræfter og koret fra opera i Provinsen. Senere er samarbejdet med Den Fynske Opera og Operaen i Midten etableret, - ligeledes med Cph Opera Festival, med Copenhagen Chamber Performance, Ensemble Storstrøm, Aarhus Sommeropera m.fl.

I det hele taget har samarbejde været nøgleordet for min indstilling, også lokalt med Kulturhuset Galaksen, Kulturhuset i Farum og i hele Furesø Kommune som sådan. Et særkt samarbejde med mange gode kræfter. I 2016 har vi lavet opsøgende forestillinger med kommunens skoler, på institutioner, plejehjem og ældrecentre - Det har været min opgave at konsolidere Undergrunden som egnsteater og at knytte unge talentfulde kræfter til teatret: solister, musikere, skuespillere m.m. Og der har været både opera og teater for børn og voksne. - Publikum skal have de fineste oplevelser med sig hjem, det var mit løfte. Det har været en stor glæde med en ubrudt stribe af fornemme anmeldelser på teatret. Det er også fantastisk at publikum har taget teatret til sig - det første år var der ikke mere end samlet ca. 1000 tilskuere årligt, dette tal steg til 12.000 tilskuere det sidste år'

Anders Ahnfelt-Rønnes kontrakt er netop udløbet ved årsskiftet og en særdeles aktiv freelance tilværelse ligger foran !!

Foto: Anne Juel - (2012)

 

Læs mere om Undergrunden hér

2014

Anders Ahnfelt-Rønne er samtidig i fuld gang med sin soloforestilling

Rektor og lærere ved Metropolitanskolen er i centrum i denne humoristiske soloforestilling - den skøre matematiklærer Duemose, som er så rasende at han river kontakterne ud af væggen, fransklæreren Oremark der afhører sine elever på udspekuleret måde - og lektor Blomme, den underspillede dæmon, der til slut bliver slået i hjel af én af gymnasieeleverne.

 

Forestillingen bæres frem af Scherfigs komik og hans skarpe kritik af de voksnes magtmisbrug - den er en hyldest til ungdommen og foråret.

 

"Publikum på skolebænken - tilskuerne sidder allerede pænt på række - det hele er enkelt arrangeret som var det et biolgilokale. Lektor Blomme mindes, og der terpes fransk og tysk med munter overhøring af publikum. Anders Ahnfelt-Rønne memorerer overbevisende de udvalgte scener og tilføjer den nødvendige sarkasme, så publikum kan sidde og tænke, at godt den skoletid er overstået og ikke kommer tilbage."

****  Knud Cornelius

Foto: Roberto Fortuna

 

2012

Babettes gæstebud af Karen Blixen stadig på landevejen


"I saw Anders Ahnfelt-Rönnes BABETTES GÄSTABUD in Hanko (Finland) June 8th 2012 -the performance is a minimalistic, witty, clever, touching presentation of Karen Blixen's wonderful story. Anders trusts on the text and the spectator, which gives great pleasure and honour to both"
 
"It is simple but deep, peaceful but exciting, the story keeps us in a growing tension for next turns and how it all ends. To me who sees around 150-200 shows annually, this performance stays in mind as a great experience."

 
Jussi Helminen, Theatre director Espoo City Theatre, The International Theatre of Finland

 

Spillet på dansk / spelat på svenska / played in English
Booking phone.: +45 40103911 - mail: anders.ahn@hotmail.com

 

Gæstespil med Patrick Süskinds 'Kontrabassen' i Finland

 

Bassistens hårde liv - af Egil Green, Borgåbladet

"Det lykkes Anders Ahnfelt-Rønne med sin diskrete underspillede komik og fuldkomne sceniske nærvær at trylle en intensitet frem, som gør Kontrabassen til en humoristisk, rørende og vedkommende forestilling."

 

Læs anmeldelser af forestillingen